Fakta om gallakjoler

Der er sagt og skrevet mangt og meget om gallakjoler, og det bliver der med sikkerhed ved med…men måske det er unødvendigt, for langt de fleste har jo en helt klar idé om, hvad en gallakjole er, samt hvordan og hvorledes den skal anvendes. Hvorfor ved man det? Fordi man har talt med veninderne, læst ugeblade, læst modemagasiner, læst blogs…og så kan man vel ikke træde specielt meget ved siden af…eller kan man? Faktum er desværre, at der er mange, som slet ikke er bevidste om, at der er lige så klare retningslinier for, hvad en gallakjole er, og hvornår den skal anvendes, som der er klare retningslinier for herrernes anvendelse af kjolesæt (den såkaldte White Tie)/gallauniformer, smoking (den såkaldte Dinner Jacket), mørk habit (det såkaldte Business Suit) o.s.v. Dette vil Miss Nicolai gerne råde bod på ved hér at skrive lidt om, hvad en gallakjole er, og hvornår den bør og skal anvendes…skal – fordi det er foreskrevet ved en såkaldt Dress Code

Hvad er en gallakjole egentlig?
Overordnet set er en gallakjole en lang kjole, som anvendes til begivenheder, hvor man er formel…formel i ordets bogstaveligste betydning…men formaliteterne kan godt glattes ud, således at en gallakjole også kan anvendes under mere afslappede former…og ingen kan da have noget imod, at man gør lidt ud af sig selv…

Der er tale om fabrikater produceret i fx silke, satin, organza, chiffon, fløjl o.s.v.

Gallakjolen kan efterfølgende opdeles i endnu en underkategori, nemlig de såkaldte Ball Gowns, som vel bedst kan oversættes til balkjoler, uagtet at det måske klinger lidt hult? Forskellen på en balkjole og den helt-igennem-formelle gallakjole er, at balkjolen har skørt og stram corsagedel, mens den formelle gallakjole kan have forskellig udførelse i form og figur (herom senere i denne artikel).

Historikken
Gallakjolen kan dateres tilbage til det 15. århundrede. Storhedstiden er dog indiskutabelt det 16. og det 17. århundrede, hvor hofferne i Europa bar præg af, at det ganske enkelt bare var gallakjolernes tid. Således behøver man nok næppe nævne kong Ludvig XIV, for solkongens hof var om nogen eksponenten for gallakjolen og gallakjolens anvendelse.

Kong Ludvig XIV hænger imidlertid også sammen med den franske revolution; og det var ikke kun Frankrig som stat, der blev vendt op og nej i revolutionsårene. Det gjaldt sandelig også anvendelsen af gallakjoler…og designet af gallakjoler…for med den franske revolution blev bl.a. det højtaljede empiresnit opfundet.

De revolutionerende tanker fortsatte helt ind i det 19. århundrede, hvor man så så forskellige gallakjoler som tildækkede gallakjoler, gallakjoler med kik til kavalergang o.s.v. Grænserne blev med andre ord flyttet ganske betragteligt.

Verdenskrigene fik også lov til at sætte deres præg på gallakjolen…og dermed er vi nået frem til vores moderne tidsalder, hvor man ser mange forskellige typer gallakjoler…fra den stramme model, som næsten er “malet” på kroppen, til havfruemodellen, A-linie-kjolen, trompetkjolen og mange, mange flere…

Ét er dog 100% sikkert uanset tidsalder: En gallakjole er en lang kjole, og den kan pr. definition ikke være kort. Sådan siger i alle tilfælde etiketten…

Hvorledes skal gallakjoler anvendes?
Retningslinierne for anvendelse af gallakjoler er i bund og grund meget simple. Hvis herrerne skal være i kjolesæt (d.v.s. kjole og hvidt), så skal kvinderne være i gallakjole.

Definitionen på galla kan så være opdelt i yderligere undergrupper. Dette hører man ofte om i forbindelse med arrangementer i kongehuset…og følger man diverse TV-udsendelser, hvor fx den danske designer Jesper Høvring deltager, så vil man nikke genkendende til, at der findes en såkaldt “Galla A”, hvilket vil sige, at der skal kunne bæres ordner (fx ridder- eller kommandørkors samt øvrige medaljer). Dette stiller i sig selv et lidt større krav til gallakjolen og dens design, idet ordner vejer lidt til.

Skal der gives mulighed for, at ordner kan bæres på en gallakjole købt i Miss Nicolai, vil vi i samarbejde med M.W.Mørch & Søns Eftf. og Lasse Spangenberg Copenhagen sørge for, at ordnerne kommer til at sidde dér, hvor det if. bestemmelserne er foreskrevet.

Som et aberdabei kan nævnes, at man til “Galla A” også kan bære diadem (også benævnt tiara). Faktisk gælder det, at gifte kvinder til “Galla A” bærer diadem…hvis de vel at mærke er den lykkelige indehaver af et diadem, som ikke er helt billigt, hvis der er tale om den ægte vare. I øvrigt bærer man ikke diadem, hvis gallafesten foregår på et hotel. Dette følger af international etikette.

Miss Nicolai sælger ikke ægte, sten- og perlebesatte diademer, men vi har dog hårpynt, så intet skal udelukkes på forhånd. Derudover kan vi henvise til Nicolai Brudekjoler, som har et større udvalg af hårpynt – ikke mindst til brug for brude…

Hvornår oplever vi, at gallakjolen anvendes i Danmark i det 21. århundrede?
Der er egentlig mange forskellige anledninger til at anvende gallakjole, idet det ikke kun er kongehuset, som har patent derpå. Faktisk er det lige før, det er blevet en selvskreven regel, at enhver kvindelig gymnasieelev mindst én gang under sit studieforløb får lov til at bære en gallakjole. Det sker til de såkaldte gallafester – eller bare galla – som ses afholdt i både 1.g, 2.g og 3.g…og nej; det er ikke kun på gymnasierne, at der afholdes gallafester. Øvrige uddannelsesinstitutioner, efterskoler m.v. har deres egne traditioner, som er ganske lig med gymnasiernes.

Mange større firmaer er også begyndt at holde gallafester…ikke som en afløser for julefrokosten, men som et supplement…

Derudover er der fx det danske wienerbal (se mere herom på wienerbal.dk), hubertusjagten og den efterfølgende gallafest samt bryllupperne…

Er et bryllup det samme som en gallafest?
Det er et godt spørgsmål…for ser man på den praktiske udøvelse af et bryllup, kan man få indtrykket af, at alt er muligt…og er det så ikke bare med at få det bedste ud af det? Jo…for det er brudeparrets dag, og det må nu engang være vigtigst, at de har det godt… At det så kan skabe visse tekniske udfordringer, når brudeparret på deres invitationer skriver “festlig påklædning” som Dress Code, det er en anden side af sagen…

Følger man de formelle retningslinier, så gælder det, at et formiddagsbryllup er en begivenhed, hvor herrerne burde møde op i jacket (det såkaldte Morning Suit), mens kvinderne møder op i spadseredragter med hat eller måske en cocktailkjole…ligeledes med hat… Til festen om aftenen vil man følge den Dress Code, som brudeparret har angivet, idet der for herrernes vedkommende aldrig kan bæres jacket efter kl. 1200. Et eftermiddagsbryllup er en begivenhed, hvor herrerne burde møde op i kjolesæt, og så er det ensbetydende med, at kvinderne møder op i lang kjole…men hér sker det så, at alting bliver flydende…for hvorfor må en kvinde ikke bære en kort kjole til et bryllup, hvis det er det, hun har lyst til? – og sådan er det jo… Man skal gøre, hvad man har det bedst med…etikette eller ikke-etikette… At vi i Miss Nicolai så altid vil være parate til at give guidelines om, hvorledes etiketten foreskriver, at man skal være klædt, det er, som det er.

Nu vil nogle måske tænke, at vi glemte at beskrive brugen af smoking til bryllup…men det er ikke tilfældet…for smoking er en selskabspåklædning for herrer, og netop smoking og kirkegang hører etikettemæssigt ikke sammen. At smokingen så har fundet indpas også til kirkegang i forbindelse med bryllupper…ja; det kan sikkert ikke hverken undre eller overraske…

Moden
Moden er omskiftelig, og som Heidi Klum så skønt udtaler det i det amerikanske TV-program for unge, kommende designere, “Project Runway”:

“One day you’re in – the next day you’re out…”

Ja; moden er omskiftelig, men inden for netop gallakjolemoden må man sige, at moden ikke udvikler sig så hurtig, at det gør noget. I stedet vil det være de små detaljer, som gør forskellen.

Butikkerne, som forhandler gallakjoler, er forskellige, og derfor vil man sikkert se forskellige designs, hvor man end går hen.

Alt er muligt…så til syvende og sidst er det et spørgsmål om, hvor grænserne for eens budget går; og hertil har Niels-Ole Mannerup, butikschef i Miss Nicolai, flg. bemærkninger:

“I Miss Nicolai vil vi gerne kunne give alle gæster en god oplevelse, og derfor har vores chefindkøber gjort alt, hvad der er muligt, for at nå alle. Prisen? Den er ikke altid afgørende for, hvad der er det rette valg, for er gallakjolen den rette, så behøver den ikke koste mange penge, idet stil og penge ikke altid hører sammen, selv om det ellers ville være logisk at antage. Det er et spørgsmål om den rette mavefornemmelse, og siger den “god” for et valg, så er det nok det rigtige valg. På den anden side er det klart, at man med et større budget har mulighed for at købe en mere spektakulær gallakjole med fx stenbesætninger fra Swarowski, perler eller bare pailletter…elementer, som automatisk vil fordyre en kjole. Er det en god idé at kende sit budget, når man ser på gallakjoler? Bestemt…for det giver en vis handlefrihed…men omvendt… Selvom vi i Miss Nicolai har haute couture-kjoler, så kan man komme langt for selv et begrænset budget…”

Strategien er nødvendig, når man vælger at se på en gallakjole, og det gør ikke noget, at man som gæst i Miss Nicolai har tænkt på mere end blot farven på drømmekjolen…men sikkert er det… Miss Nicolai er parate til at yde vejledning og assistance…og vi skal nok finde vej til at komme i mål…

Hvad kan Miss Nicolai tilbyde?
I Miss Nicolai vil vi gerne favne bredt. Derfor spænder vores designs vidt. Vi er således lagerførende i stropløse corsagekjoler, gallakjoler med empiresnit, havfruekjoler med eller uden stropper, gallakjoler med blondebesætninger og ærmer i samme materialer og mange flere.

Derudover samarbejder vi med førende systuer og skræddere, hvorved det er muligt at foretage mindre korrektioner, som gør, at gallakjolen bliver optimal for vores gæster. Afregning for udført skrædderarbejde foretages separat med systuen/skrædderen.

Er lang kjole lang?
Ja! – men om gallakjolen skal nå helt ned til gulvet, flugte med gulvet eller være 1 cm over gulvet…det er der ingen faste retningslinier for. Det ser vi på, når valget er faldet på den helt rigtige gallakjole.

“Gallakjolepakken”…med alt hvad dertil hører…
Ifølge etiketten vil man til en gallakjole skulle bære flg.:

  • Galla- eller finere selskabssko – gerne med en høj hæl, selv om der ikke er noget krav herom.
  • Juveler – typisk i form af ørenringe og halskæde. Ringe og armbånd er ikke nødvendige, men i stedet valgfri. Til gengæld vil man ikke skulle bære ur til en gallakjole, medmindre der er tale om et såkaldt smykkeur. Skal juvelerne være ægte? Nej! Vigtigst er, at man har det godt med sine valg, og der er ingen tvivl om, at man i dag er så dygtig til at udvikle smykker, der ikke er ægte, at forskellen ganske fortoner sig. Faktisk er det et spørgsmål om eens egen fornemmelse for, hvad der er rigtigt og ægte.
  • Selskabshandsker.
  • Stola, kåbe el.lign., idet det vigtigste dog er, at man tager i betragtning, hvad overtøjet reelt skal anvendes til. En pæn frakke kan nemlig vise sig at være tilstrækkelig.
  • Håndtaske, idet man hér ikke må lade sig narre af betegnelsen clutch. Betegnelsen clutch anvendes nemlig i dag ofte som en samlebetegnelse for festtasker, men faktisk er det lidt forkert. En clutch defineres nemlig som en håndtaske uden rem, idet tasken er rektangulær med en vis længde, der med sikkerhed er større end en pung.
  • Nylonstrømper! Der er efterhånden delte meninger om, hvorvidt man til selskabsbrug skal bære nylonstrømper eller ej. I Miss Nicolai er vi dog ikke i tvivl, og vores opfattelse er, at man til en gallakjole bærer nylonstrømper…også, selv om nylonstrømpen ikke kan ses…og også om sommeren… Det er imidlertid ikke et spørgsmål om (alene) at se godt ud, men også et spørgsmål om velvære. D.v.s., at man kan få gallakjolen til at sidde godt og glide nænsomt omkring kroppen…måske i form af strømpebukser med eller uden Shape and Control-effekt. I Miss Nicolai har vi indgået et samarbejde med den østrigske strømpeproducent Wolford, idet vores sortiment er vokset siden de første Wolford-strømper kom til butikken i 2014. Således fører vi i dag traditionelle strømpebukser ned til 9 denier, hvilket også gælder for strømpebukser med Shape and Control-effekt. Derudover fører vi også forskellige selvsiddende strømper og strømper til hofteholder.
  • Lingeri! Også hér har vi indgået en samarbejdsaftale med Wolford, hvilket betyder, at vi er lagerførende i forskelligt Shape and Control-lingeri samt en sømløs g-string, som ikke efterlader sig spor af trussekant under en stramtsiddende gallakjole.

I Miss Nicolai vil vi med få undtagelser kunne tilbyde hele “gallakjolepakken”, idet vi dog ikke gør os i det store udvalg af overtøj.

nogm